Er du murer med erfaring og interesse for gedigent flisearbejde?
-Så er det måske dig vi søger.
Hos Knud Weiland ApS er vi lige nu på jagt efter en skarp flisemurer til vores erfarne håndværkerteam.
Opgaverne spænder vidt, og kan variere lige fra udskiftning af en enkelt flise, til større klinkeprojekter og almindeligt murer-og håndværkerarbejde på tværs af faggrupper.
Du skal derfor være villig til at løfte i flok, og tage fat på de opgaver der byder sig.
Din erfaring vægtes højt, ligesom det er vigtigt for os, at du arbejder selvstændigt og selv kan planlægge dine opgaver.
Vores (drømme)kollega beskrives sådan her:
Du er uddannet murer med bred erfaring og interesse indenfor:
- Almindeligt murerarbejde.
- Klinke-/flisearbejde
- Pudsearbejde
- Støbning af gulv
Du er en flink og imødekommende teamplayer med kørekort (Gerne B/E – men ikke et krav).
Du lægger vægt på omhyggelighed og akkuratesse når du arbejder.
Du kan, og vil, arbejde på tværs af faggrupper.
Du arbejder grundigt og sikkert, både selvstændigt og i teams.
Du trives i det syd- og sønderjyske, hvor dine arbejdsopgaver primært skal udføres.
Du kan se dig selv som en del af et erfarent håndværkerteam bestående af ca. 10 dygtige håndværkere og gode kollegaer.
Du kan starte 1. april 2020 (Men vi venter selvfølgelig gerne på den helt rigtige kollega)
Stillingen er fuldtid og der gives løn efter kvalifikationer.
For den rette kandidat kan der påregnes varigt arbejde.
Er det lige dig vi leder efter?
Send din ansøgning til Rene@knudweiland.dk eller ring til Murermester René Weiland på 40 72 87 78.
Der indkaldes løbende til samtaler og vi ansætter når den rette kandidat dukker op.
Vi glæder os til at høre fra dig.